Bag optagelsen: sådan træner vi lytning og pauser i interviewet

Øvelsen starter, før optageren tændes

Når vi træner interviewteknik, begynder vi sjældent med spørgsmålene. Vi begynder med at aftale, hvad øvelsen skal give dig. Du får en makker, en rolle som interviewer, og en kort baggrund om en person, der har sagt ja til at tale om sit arbejde. Det er en øvelsessituation, men samtalen skal føles ægte, ellers træner du ikke det, der gælder.

Som hovedunderviser sidder jeg ofte i rummet og noterer, ikke hvad der bliver sagt, men hvad der sker mellem sætningerne. Hvornår kigger intervieweren ned i sin guide? Hvornår afbryder hun et svar, der var på vej et sted hen? Disse små øjeblikke fylder meget mere i en optagelse, end de gør i hukommelsen.

Før vi trykker på optag, tjekker vi tre ting: at lyden virker, at begge har samme forståelse af, hvad samtalen skal bruges til, og at du har din spørgeguide ved siden af dig frem for foran dig. Guiden er en støtte, ikke et manuskript.

Det lyder banalt, men mange begynder med at læse op. Vi vil have, at du kigger på mennesket over for dig.

• Lydtjek med to minutters prøveoptagelse
• Fælles aftale om formål og brug af samtalen
• Spørgeguiden ligger ved siden af dig

Sådan lytter man, så svaret får plads

At lytte i et interview er en aktiv opgave. Du følger indholdet, men du følger også tonen, tøven og de ord, den anden vender tilbage til. I øvelserne beder jeg dig skrive små nøgleord ned under samtalen, ikke hele sætninger. Nøgleordene bliver dine opfølgende spørgsmål senere.

Vi bruger en simpel regel: næste spørgsmål skal komme fra det, du lige har hørt, ikke fra det, du havde planlagt. Det er svært, fordi planen føles tryg. Men en profil bliver sjældent god af de forberedte spørgsmål alene. Den bliver god af det øjeblik, hvor du siger: hvad mente du med det, du sagde om den første dag?

Efter hver øvelse lytter I optagelsen sammen og stopper, hvor intervieweren talte for meget. Det kan være ubehageligt at høre sin egen stemme fylde, men det er den hurtigste vej til at forstå, hvad der skal ændres. De fleste opdager, at de afbryder oftere, end de troede.

Vi taler også om, hvad kroppen gør. Et nik kan opmuntre, men for mange nik kan få den interviewede til at stoppe for tidligt.

• Skriv nøgleord, ikke hele sætninger
• Lad næste spørgsmål vokse ud af sidste svar
• Lyt til din egen optagelse bagefter

Opfølgning: det spørgsmål, der ikke stod i guiden

Opfølgning er ofte det, der adskiller et overfladisk interview fra et, der giver stof til en profil. Vi træner tre enkle former: det uddybende, hvor du beder om et eksempel, det præciserende, hvor du spørger, hvad et ord betyder for personen, og det rolige tilbagespil, hvor du gentager en halv sætning og lader den hænge.

Jonas Kristensen, som underviser i interviewteknik på kurset, plejer at sige, at det bedste opfølgende spørgsmål er kort. Når dit spørgsmål fylder tre linjer, har du ofte lagt svaret i munden på den anden. Vi øver derfor at stille spørgsmål på under ti ord.

I praksis laver du en lille liste over åbne ord: hvordan, hvornår, hvad skete der, fortæl om. Lukkede spørgsmål har også deres plads, især når du skal bekræfte et faktum, men de bruges bevidst og ikke af uro.

Når øvelsen er slut, markerer du i din transskription, hvor en opfølgning ændrede samtalen. Det giver dig et konkret billede af, hvad teknikken kan.

• Uddybende: bed om et eksempel
• Præciserende: hvad betyder ordet for dig?
• Tilbagespil: gentag en halv sætning og vent

Pausen, som mange skynder sig at fylde

Den sværeste del for de fleste er stilheden. Når den interviewede holder inde, vil du næsten automatisk redde situationen med et nyt spørgsmål. I undervisningen øver vi det modsatte: at tælle til fem i hovedet og se, hvad der kommer.

Ofte kommer det vigtigste efter pausen. Personen har tænkt sig om og vælger nu et mere ærligt svar end det første. Hvis du fylder pausen, mister du det. Samtidig skal du kunne mærke, om pausen er tænkepause eller ubehag, og det lærer vi gennem gentagelse og samtale om, hvad vi hørte.

Vi taler også om, hvordan du gør det på en venlig måde. En pause behøver ikke være kold. Et let blik, en rolig kropsholdning og et afventende ansigt viser, at du har tid. Det er især vigtigt, når emnet er personligt, og vi gennemgår med Camilla Holm, hvor grænsen går for, hvad du skal presse på, og hvad du skal lade ligge.

I optagelsen kan du bagefter måle pausens længde og se, hvad den gav.

• Tæl til fem, før du siger noget
• Skeln mellem tænkepause og ubehag
• Pres ikke på, hvor emnet er privat

Efter samtalen: det, der gør øvelsen værd

Selve optagelsen er kun halvdelen af arbejdet. Bagefter skriver du en kort refleksion på en halv side: hvad lykkedes, hvor talte du for meget, og hvilket spørgsmål ville du stille anderledes. Det er den tekst, jeg læser, når jeg giver tilbagemelding på din udvikling.

Du får også din makkers vurdering. Det er ikke karakterer, men tre konkrete observationer: ét sted, hvor du lyttede godt, ét sted, hvor du kunne have ventet, og ét spørgsmål, der åbnede noget. Den slags tilbagemelding er lettere at bruge end generel ros.

Til sidst lægger du optagelsen, nøgleordene og din refleksion i din egen mappe. Over tid bygger du en samling, der viser, hvordan din måde at spørge på ændrer sig. Mange synes, det er det mest overraskende ved forløbet: at udviklingen kan høres.

Vi lover ikke, at du bliver rutineret af en enkelt øvelse. Teknikken kræver gentagelse, og derfor indgår interviewtræning flere gange i forløbet.

• Skriv en halv side refleksion
• Få tre konkrete observationer fra din makker
• Gem optagelser og noter i din egen mappe

Hvad du tager med til næste interview

Efter nogle uger med øvelser har de fleste deltagere en lille fast rutine: lydtjek, aftale om rammer, spørgeguide ved siden af sig, nøgleord undervejs og tålmodighed med stilheden. Rutinen er ikke et trick, men en måde at give den anden person plads på.

Det er vigtigt for os at sige, at interviewteknik handler om respekt. Den, du taler med, har valgt at give dig tid og tillid. Din opgave er at lytte godt nok til, at du bagefter kan gengive vedkommende redeligt. Det hænger tæt sammen med kildekritik og citatpraksis, som andre dele af pensum behandler.

Hvis du er ny, så start småt. Interview en kollega, et familiemedlem eller en medstuderende om noget hverdagsagtigt, og lyt til optagelsen bagefter. Du vil høre, hvor du taler, og hvor du kunne have ventet.

I den kommende tid, hvor efteråret fylder kalenderen med møder og samtaler, er det en god lejlighed til at øve.