Nyt i pensum: baggrundsresearch får mere plads i efteråret

Hvorfor vi har skruet op for researchen

Når vi gennemgik de profiler, som kursisterne afleverede i løbet af sommeren, gik det igen og igen på samme måde: de svageste tekster var ikke dårligt skrevet, men dårligt forberedt. Interviewet blev afholdt, før der var styr på, hvad der allerede var skrevet om personen, og hvad der kunne dokumenteres.

Derfor har modulet Baggrundsresearch fået mere tid i forløbet. Det er en justering i undervisningen, ikke et nyt kursus. Du lærer stadig at finde, vurdere og dokumentere kilder, før du møder din interviewperson, men nu med flere konkrete øvelser og mere tid til at få tilbagemelding på dit eget research-arbejde.

Jeg underviser i interviewteknik, og jeg ser, hvor tydeligt forskellen mærkes i selve samtalen. Den, der har læst sig ind på personens arbejde, kan stille spørgsmål, som ikke kunne være stillet til andre, og får længere og mere præcise svar.

Det nye i modulet

Den første ændring er en øvelse i kildekortlægning. Du får udleveret en person og en kort beskrivelse, og du skal bygge et overblik over, hvilke typer kilder der findes: egne udtalelser, omtale fra andre, offentlige registre, arkiver og personer i omgangskredsen.

Den anden ændring er et nyt øvelsesark til dokumentation. Her noterer du for hver oplysning, hvor den stammer fra, hvornår du fandt den, og hvor sikker du er. Arket er tænkt som en arbejdsvane, du tager med ind i dine egne profiler, også efter kurset er slut.

Den tredje ændring er en fælles gennemgang, hvor to kursister bytter researchnotater og leder efter huller. Det er overraskende lærerigt at læse en andens notater og opdage, hvad der mangler.

• Øvelse i kildekortlægning med en given person
• Øvelsesark til dokumentation af hver oplysning
• Gensidig gennemgang af researchnotater i par

Sådan vurderer du en kilde

En kilde er ikke god eller dårlig i sig selv. Det afhænger af, hvad du vil bruge den til. Et gammelt interview kan fortælle, hvordan personen talte om sit arbejde for flere år siden, men det er ikke nødvendigvis pålideligt som oplysning om, hvad personen gør nu.

I modulet træner du tre spørgsmål, du stiller til hver kilde: hvem har skrevet eller sagt det, hvad ved vedkommende førstehånds, og hvorfor er det blevet offentliggjort. Spørgsmålene lyder enkle, men de tvinger dig til at sortere mellem det, du ved, og det, du blot har læst.

Vi arbejder også med at holde styr på uenighed mellem kilder. Når to oplysninger modsiger hinanden, er det ofte et tegn på, at der er noget at spørge ind til i interviewet, og det er sjældent noget, du skal glatte ud.

Fra research til spørgsmål

Researchen er først brugbar, når den ender som noget, du kan tage med ind i samtalen. Derfor afslutter hver researchøvelse nu med, at du udvælger fem punkter, du vil spørge ind til, og skriver en kort begrundelse for hvert.

Det er en bro til modulet Interviewforberedelse, hvor du bygger din spørgeguide. Pointen er, at spørgsmålene vokser ud af det, du har fundet, og ikke bliver hentet fra en generel liste over gode spørgsmål.

En fælde, vi ofte ser, er at fortælle personen alt, hvad du har fundet. Researchen skal gøre dig tryg og præcis, ikke bevise, at du har læst meget. Det meste af den forbliver i dine notater.

Dokumentation, der kan bruges bagefter

Mange kursister oplever, at de efter to uger ikke kan huske, hvor en bestemt oplysning kom fra. Det bliver et problem, når profilen skal faktatjekkes, eller når en læser eller interviewpersonen selv stiller spørgsmål til en passage.

Derfor lægger vi vægt på at gemme kilder på en ensartet måde: titel eller beskrivelse, dato for, hvornår du læste den, og et par ord om, hvad du brugte den til. Det tager få minutter at gøre undervejs og sparer lang tid til sidst.

Camilla Holm, der underviser i etik og kilder, gennemgår desuden, hvordan du skelner mellem det, du kan dokumentere, og det, du blot har hørt. Den skelnen afgør, hvordan en sætning bør formuleres i teksten.

Hvem modulet passer til

Du behøver ingen særlig forhåndserfaring for at følge Baggrundsresearch. Det hjælper, hvis du er vant til at læse kritisk og skrive notater, men øvelserne er bygget, så du kan begynde fra bunden.

Modulet er til studerende, nyuddannede og skrivende fagfolk, der vil skrive profiler med større omtanke. Det er ikke en genvej til færdige tekster. Det er en måde at arbejde på, som du øver over flere uger.

Realistisk set får du efter modulet en arbejdsgang, du kan bruge til at forberede en profil, og en bedre fornemmelse for, hvornår du har researchet nok. Det garanterer ikke en bestemt kvalitet, men det gør dit næste interview lettere at gå til.

• Ingen forudsætninger ud over lyst til at skrive
• Øvelser, skabeloner og tilbagemelding på dit eget arbejde