Baggrundsresearch i efteråret: sådan forbereder du dig inden vinteren

Efteråret som researchtid

Midt i efteråret sker der noget med tempoet. Sommerens løse planer er afløst af kalendere, der fylder hurtigt op, og mange af dem, der skriver profiler, har pludselig flere samtaler i sigte, end de kan nå at forberede. Jeg underviser i interviewteknik, og det, jeg ser hos kursisterne, er næsten altid det samme: Interviewet bliver lagt først, og researchen får de timer, der er tilbage. Det er den forkerte rækkefølge.

De kommende måneder byder på lange aftener, og netop dem kan du bruge til det stille arbejde. Baggrundsresearch kræver ikke, at nogen er tilgængelig, og den kan gøres i dit eget tempo. Når du først sidder over for din interviewperson, er det for sent at opdage, at du ikke kender de grundlæggende fakta om vedkommendes arbejde eller historie.

Byg et researchdokument fra første dag

Start med ét dokument pr. profil. Skriv navnet øverst, og ordn derefter alt, du finder, i tre spalter: hvad du ved med sikkerhed, hvad du formoder, og hvad du mangler at få bekræftet. Den opdeling lyder simpel, men den tvinger dig til at skelne mellem et dokumenteret forhold og noget, du blot har læst et sted. Det skel er grundlaget for alt, hvad du senere skriver.

Noter altid, hvor hver oplysning kommer fra, og hvornår du fandt den. Om en måned husker du ikke, om et årstal stod i en artikel, i en beretning fra en kollega eller på personens egen hjemmeside. Med kilde og dato ved siden af hver linje kan du hurtigt vende tilbage og kontrollere, når noget virker usikkert under skrivningen.

• Én fil pr. profil, med fast navngivning
• Tre spalter: sikkert, formodet, mangler
• Kilde og dato ud for hver oplysning

Vurdér kilderne, før du stoler på dem

Ikke alle kilder vejer lige tungt. En tidligere udtalelse i en lokalavis kan være præcis, men den kan også være gengivet kort og uden sammenhæng. Spørg dig selv, hvem der har skrevet, hvorfor, og om oplysningen kan bekræftes et andet sted. Når to uafhængige kilder siger det samme, står du stærkere, end hvis du har læst det samme tre gange i tekster, der alle bygger på den samme oprindelige kilde.

Vær særligt opmærksom på materiale, personen selv har udgivet. Det fortæller dig, hvordan vedkommende vil ses, og det er værdifuldt. Men det er ikke det samme som en uafhængig beskrivelse. Brug det som indgang til samtalen, ikke som facit, og skriv i dit dokument, hvilke dele der er selvbeskrivelse.

Find det, du endnu ikke ved

God research handler lige så meget om huller som om fund. Når du har samlet det, du kan, så gennemgå dokumentet og markér de steder, hvor billedet bliver tyndt: perioder uden omtale, beslutninger uden forklaring, sammenhænge, der kun antydes. Det er dem, dine bedste spørgsmål vokser ud af, for det er dér, du kan få noget at vide, som ikke allerede står andre steder.

Prøv at formulere tre ting, du oprigtigt er nysgerrig på, og som du ikke kan finde svar på ved at læse. Hvis du kun kan finde to, så er researchen ikke færdig endnu. De spørgsmål er det, du går ind til samtalen med, og de gør forskellen på en profil, der gentager det kendte, og en, der tilfører noget.

• Markér perioder uden omtale
• Notér beslutninger uden forklaring
• Formulér tre spørgsmål, du ikke kan google

Dokumentér, så du kan stå ved teksten

Den, der skriver en profil, har et ansvar over for både læseren og den portrætterede. Derfor skal du kunne vise, hvorfra hver påstand i teksten stammer. Gem skærmbilleder eller udskrifter af de sider, du bygger på, for netsider ændrer sig, og et opslag, der var tilgængeligt i oktober, kan være væk i januar. Skriv også i dokumentet, hvad du har fået bekræftet direkte af personen.

Camilla Holm gennemgår på kurset, hvordan man sporer en oplysning tilbage til dens oprindelse. Princippet er enkelt: Jo længere du kan følge en påstand mod kilden, desto mindre risiko løber du for at videregive en fejl. Det koster tid i efteråret og sparer dig for rettelser og ubehagelige samtaler senere på året.

En arbejdsplan for de kommende uger

Fordel arbejdet over uger i stedet for at gøre det i ét stræk. I første uge samler du kilder og opretter dokumentet. I anden uge vurderer du dem og finder hullerne. I tredje uge skriver du spørgsmål og tager kontakt til personen, så du har en dato, når kalenderen er fyldt. Et jævnt tempo giver bedre dømmekraft end en lang aften i sidste øjeblik.

Sæt dig også en grænse for, hvornår researchen er god nok. Der vil altid være mere at finde, men du skal også nå at tale med mennesker og skrive. Når dit dokument har de tre spalter udfyldt og dine spørgsmål er klare, så er du forberedt. Resten lærer du i samtalen selv.

• Uge 1: samle kilder og oprette dokumentet
• Uge 2: vurdere kilder og finde huller
• Uge 3: skrive spørgsmål og aftale tidspunkt