Hvad betyder ansvarlig præsentation, når profilen skal ud til læseren?

Spørgsmålet, vi hører oftest

Når kursisterne har skrevet deres første profil, kommer spørgsmålet næsten altid i samme ordlyd: hvornår er min tekst færdig, og hvornår er den retvisende? De fleste har brugt mest tid på indgangen og på citaterne og tænker først til sidst på rubrik, billedtekst og kontrol af tal og navne.

Det er forståeligt, men det er også her, en profil kan komme til at sige mere, end researchen kan bære. En fængende rubrik er den første og af og til den eneste del, læseren når at læse. Derfor behandler vi ansvarlig præsentation som en egen del af arbejdet og ikke som en kosmetisk afslutning.

I denne artikel svarer jeg kort og konkret på spørgsmålet, med de samme tjek, vi bruger i øvelserne på modulet Ansvarlig præsentation.

Rubrikken må ikke love mere end teksten

En rubrik er et løfte. Hvis den siger, at en person har ændret sit liv, skal teksten kunne dokumentere det, og ikke kun gengive, at personen selv synes det. Jeg beder kursisterne stille rubrikken ved siden af teksten og spørge: kan en læser, der kun har læst rubrikken, komme til at tro noget, som afsnittene ikke understøtter?

Typiske fejl er overdrivelser som aldrig, altid og den eneste, og citatrubrikker, hvor et enkelt udsagn løftes ud af sin sammenhæng. Et citat i rubrikken skal stadig betyde det samme, som da det blev sagt. Prøv at skrive tre versioner og vælg den mest nøgterne, som stadig er værd at klikke på.

Rubrikken skal også kunne stå alene uden at gøre nogen til skurk eller helt, medmindre teksten har belæg for det.

• Undgå ord, der ikke kan dokumenteres i teksten
• Ret citatrubrikker til, så de ikke ændrer meningen
• Skriv flere udgaver og vælg den mest nøgterne

Billedtekster, der siger, hvad billedet viser

Billedteksten bliver læst næsten lige så ofte som rubrikken. Den skal oplyse, hvem eller hvad der ses, hvor og hvornår, og den må ikke lægge en fortolkning ind, som billedet ikke bærer. Et smilende portræt viser ikke, at personen er tilfreds med sit liv; det viser et portræt.

I øvelserne får kursisterne et billede og en kort beskrivelse og skal skrive en tekst, der kun indeholder det, de kan stå inde for. Mange opdager, at deres første udkast pynter: det tilføjer stemning, årstal eller sammenhænge, som de egentlig ikke ved noget om.

Spørg også, om personen i billedet kender den tekst, der står under det. Det er en høflighed og en enkel måde at fange fejl på.

• Navn, sted og tidspunkt skal kunne efterprøves
• Beskriv det synlige, ikke din tolkning af det
• Lad personen læse billedteksten, hvis det er muligt

Faktatjek: en liste, ikke en fornemmelse

Faktatjek bliver ofte til en hurtig gennemlæsning med en følelse af, at det nok passer. Jeg anbefaler en konkret rundtur: marker hvert navn, tal, årstal, titel og stedsangivelse i teksten, og find for hver især, hvor oplysningen stammer fra. Kan du ikke pege på en kilde, skal den enten dokumenteres eller ud.

Hold øje med oplysninger, du har hørt flere gange, men aldrig set bekræftet. At noget gentages i samtaler, gør det ikke rigtigt. Brug de noter fra baggrundsresearchen, du allerede har lavet, så du ikke starter forfra.

Til sidst læses teksten højt, langsomt og med blyant. Fejl i stavning af navne er de mest almindelige og de mest pinlige for den, der omtales.

• Marker alle navne, tal, årstal og titler
• Notér kilden ud for hver markering
• Stryg det, du ikke kan dokumentere

Citater og aftaler med den, du skriver om

Ansvarlig præsentation handler også om, hvad du har aftalt. Hvis du har lovet citatgodkendelse, skal du overholde det, og du skal være klar over, hvad aftalen dækker: kun selve citaterne eller også de sammenhænge, de står i. Få det sagt tydeligt, før interviewet, og skriv det ned.

Når en person ændrer et citat bagefter, skal du vurdere, om det retter en misforståelse eller blot pynter. Du er ikke forpligtet til at give efter på alt, men du skal kunne forklare dine valg roligt og venligt.

Respekt for den, du portrætterer, betyder ikke, at teksten skal være ukritisk. Den betyder, at kritik og forbehold er sagligt begrundet og ikke bygger på rygter.

En fast rutine før du afleverer

Mit praktiske svar på spørgsmålet er en rutine, du kan gentage hver gang. Læs først teksten som en læser, der ikke kender personen, og stil rubrik og billedtekster ved siden af. Gå derefter faktalisten igennem punkt for punkt, og afslut med at kontrollere, at alle aftaler er holdt.

Giv dig selv et tidsrum til dette arbejde, helst ikke samme dag som du har skrevet teksten. Med lidt afstand ser du overdrivelser og slåfejl langt tydeligere. Det koster en halv time og sparer ofte en rettelse bagefter.

I kurset får du tilbagemelding på netop disse trin, så du kan se, hvor din egen tekst er mest tilbøjelig til at skyde over målet.

• Læs som en fremmed læser
• Gå faktalisten igennem
• Tjek aftaler og godkendelser
• Lad teksten hvile før aflevering