Tjekliste til interviewforberedelse: dette skal være på plads først

Hvorfor en tjekliste, før du siger ja til tid og sted

Mange begynder at forberede et interview, når datoen allerede ligger fast. Så bliver forberedelsen hastværk, og de vigtige valg træffes uden eftertanke. Jeg foreslår det modsatte: gå listen igennem, før du beslutter, om og hvordan interviewet skal foregå. Så ved du, hvad du har brug for, og hvad du endnu mangler.

På kurset kalder vi det en beslutningsliste, fordi den ikke handler om at gøre alt perfekt. Den hjælper dig med at se, om du har et formål, en realistisk tidsplan og en interviewperson, der ved, hvad samtalen skal bruges til. Svarer du nej til flere punkter, er det et godt tegn på, at du skal vente med at sende invitationen.

Listen her er baseret på de øvelsesark, du arbejder med i modulet Interviewforberedelse. Den er ikke en facitliste, men et sæt kontrolspørgsmål, som du kan tilpasse til din egen profil og dit eget tempo.

• Kan du forklare formålet med interviewet i to sætninger?
• Ved du, hvad profilen skal bruges til?
• Har du tid til både forberedelse og efterbehandling?

Spørgeguiden: er den bygget, eller bare skrevet ned?

En spørgeguide er ikke en liste med spørgsmål i den rækkefølge, du kom i tanke om dem. Den har en indgang, nogle temaer og en afslutning, og den levner plads til at forlade manuskriptet. Spørg dig selv, om du kan se, hvilke tre temaer samtalen skal omkring, og hvilket spørgsmål der åbner hvert af dem.

Tjek også, hvor mange af spørgsmålene der kan besvares med ja eller nej. De er nyttige til faktaafklaring, men de giver sjældent scener og beskrivelser. Åbne spørgsmål som Hvordan foregik det? eller Hvad tænkte du dengang? giver mere at arbejde med, når du skal skrive.

Til sidst: har du markeret de få spørgsmål, du absolut må nå, hvis tiden bliver knap? Uden den prioritering ender mange med at bruge halvdelen af tiden på opvarmning og komme til det vigtigste i sidste øjeblik.

• Spørgsmålene er samlet i temaer med en tydelig åbning
• De fleste spørgsmål er åbne
• Tre spørgsmål er markeret som uundværlige

Rammerne: det du aftaler, før samtalen begynder

Rammerne er den del, flest glemmer. Ved din interviewperson, hvem du er, hvad profilen skal bruges til, og hvor den kan komme til at stå? Er du studerende, der skriver en øvelsestekst, skal det siges ligeud, så der ikke opstår forventninger om en udgivelse, som ikke findes.

Aftal også, hvor lang tid samtalen varer, om den optages, og hvad der sker med optagelsen bagefter. Tal om citater: skal personen se sine udtalelser før brug, og hvor meget tid har vedkommende til at svare? Det er både en høflighed og en beskyttelse for dig.

Skriv aftalen ned i en kort besked, som du sender i forvejen. Det behøver ikke være formelt, men det giver begge parter noget at vende tilbage til, hvis der opstår tvivl senere. I modulet Citater og gengivelse går vi dybere ind i selve godkendelsesaftalen.

• Formål og anvendelse er sagt højt
• Varighed og optagelse er aftalt
• Citatgodkendelse er afklaret på forhånd

Research og udstyr: hvad skal være i tasken

Forberedelsen af selve interviewet bygger på din research, men du behøver ikke vide alt. Du skal vide nok til at undgå spørgsmål, der kan slås op, og nok til at genkende, når svaret afviger fra det, du har læst. Har du en kort tidslinje over personens forløb, er du godt rustet.

Tjek derefter udstyret. Virker optageren, er batteriet fuldt, og har du en reserve, hvis noget svigter? Prøv at optage et minut hjemme og lyt til det. Støj fra caféer og trafik er langt mere generende på en optagelse, end det virker, mens du sidder der.

Medbring også papirudgaven af din spørgeguide og en blyant. En skærm kan virke distanceret, og papiret lader dig notere et ord, du vil vende tilbage til. Små ting, men de gør samtalen roligere for begge parter.

• Kort tidslinje over personens forløb
• Optager testet, reservebatteri med
• Spørgeguide på papir og noget at skrive med

Øvelse med en medstuderende: den sidste kontrol

Den bedste måde at finde svage spørgsmål på er at stille dem højt til en anden. Sæt en medstuderende i rollen som interviewperson i ti minutter og lad vedkommende svare ærligt, også med tøven og korte svar. Så mærker du, hvilke spørgsmål der falder til jorden.

Bed bagefter om tilbagemelding på tre ting: var spørgsmålene klare, lyttede du, og gav du plads til pauser? Mange opdager, at de afbryder, før svaret er færdigt. Den vane er lettere at ændre, når du har hørt den selv på en optagelse.

Brug øvelsen til at stryge spørgsmål, der er dobbelte eller ledende. Et ledende spørgsmål lægger svaret i munden på personen og giver dig citater, du ikke kan stå inde for. Det er en ansvarlighedsside af forberedelsen, som vi vender tilbage til i etikmodulet.

• Ti minutters prøveinterview gennemført
• Ledende og dobbelte spørgsmål er fjernet
• Du har lyttet til din egen optagelse

Når du kan sige ja til de fleste punkter

Listen skal ikke give et pointtal. Den skal give dig overblik. Hvis du svarer nej til formål, rammer eller citataftale, er det klogt at vente. Mangler du kun et reservebatteri eller en ekstra tidslinje, kan du rette det samme dag.

Hold fast i, at et godt interview ikke kræver en perfekt guide, men en forberedt, ærlig og opmærksom interviewer. Du må gerne være nervøs; det er normalt. Det vigtige er, at du ved, hvad du vil, og at din interviewperson ved, hvad hun eller han siger ja til.

Gem listen til næste gang og tilføj de punkter, du selv opdager undervejs. Efter nogle interviews har du en personlig version, der passer til din måde at arbejde på og til de profiler, du skriver.