Hvad koster ansvarlig præsentation, og hvad driver prisen?

Prisen er først og fremmest tid

Når du spørger, hvad ansvarlig præsentation koster, er svaret sjældent kroner til værktøj. Du skal bruge en blyant, dine optagelser, din kildeliste og tid. Det, der koster, er de timer, du bruger på at gå din færdige profil igennem som en læser, der aldrig har mødt din interviewperson. Mange undervurderer den del, fordi teksten føles færdig, når sidste afsnit er skrevet.

På vores kursus bruger du typisk en til to arbejdssessioner på præsentationen af en enkelt profil: rubrik, underrubrik, billedtekster og faktatjek. Det lyder af meget, men det er her, du fanger de fejl, som læseren ellers opdager først. En forkert titel, et årstal der ikke passer, eller en rubrik, der lover mere, end teksten holder.

Tiden bliver dyrere, jo flere påstande profilen rummer. En kort profil med få faktuelle udsagn kan gennemgås hurtigt. En lang profil med mange datoer, navne og tal kræver systematik. Derfor er det klogt at tænke prisen i antal kontrolpunkter frem for antal ord.

• Rubrik og underrubrik: den du lover læseren
• Billedtekster: hvem, hvad og hvornår
• Faktatjek: navne, tal, titler og årstal

Hvad gør faktatjekket dyrt eller billigt

Faktatjek bliver billigt, når du har dokumenteret undervejs. Hvis du i researchfasen har noteret, hvor hver oplysning stammer fra, kan du på få minutter se, om et udsagn holder. Har du ikke gjort det, må du finde kilderne igen, og det tager ofte længere, end selve skrivningen gjorde.

Prisen stiger også med kildernes karakter. En oplysning fra et offentligt register er hurtig at bekræfte. En erindring fra din interviewperson om noget, der skete for mange år siden, kræver, at du finder en anden kilde, eller at du skriver, at det er personens egen gengivelse. Begge dele koster tid, men den sidste er den ærlige løsning.

Endelig spiller din interviewpersons rolle ind. Hvis personen selv skal læse og kommentere, skal du regne med ventetid og en runde rettelser. Det er ikke en fejl i processen, men en del af den, og du skal planlægge efter den, så du ikke presser nogen til at svare for hurtigt.

Rubrikken: det mindste stykke tekst med det største ansvar

Rubrikken er det første, læseren møder, og ofte det eneste, der bliver husket. Derfor bør den have lige så meget omtanke som et helt afsnit. En rubrik, der skærper et citat så meget, at det skifter betydning, er billig at skrive og dyr at stå inde for, når personen selv læser den.

Du kan teste en rubrik med et enkelt spørgsmål: Kan jeg pege på en passage i profilen, der bærer det, rubrikken siger? Hvis ikke, må den justeres. Det koster nogle minutter og sparer dig for den ubehagelige samtale bagefter, hvor du skal forklare, hvorfor overskriften lød anderledes end teksten.

Mange begynder med at skrive rubrikken først og bygger profilen efter den. Det kan fungere som arbejdsvinkel, men rubrikken skal skrives om til sidst, når du ved, hvad profilen faktisk indeholder. Regn derfor med at bruge tid på den to gange.

• Skriv rubrikken til sidst, ikke først
• Pege på en passage, der bærer hver påstand

Billedtekster, der ikke koster dig troværdighed

Billedtekster bliver læst af næsten alle, også dem, der ikke læser teksten. De skal sige, hvem der er på billedet, og hvad der sker, uden at gætte. Hvis du ikke ved, hvornår et billede er taget, skriver du det ikke. Det er den billigste regel, du kan følge, og den beskytter dig mod den type fejl, der er svære at rette efter udgivelse.

Prisen på billedtekster ligger i afklaringen: Hvem har taget billedet, må det bruges, og er personen indforstået med, hvordan den bliver præsenteret? Du skal ikke bruge lang tid på hver, men du skal huske at spørge, mens du stadig har kontakt til din interviewperson.

En ofte overset udgift er illustrationsbilleder, der ser ud som om, de viser den omtalte person eller situation. Skriv tydeligt, hvad billedet er. Læseren skal aldrig være i tvivl om, hvorvidt det er et dokumentarisk billede eller en illustration af stemning.

Det, du kan spare, og det, du ikke bør

Du kan spare tid ved at arbejde med en fast tjekliste og ved at lade en medstuderende læse din profil kritisk. En frisk læser finder på ti minutter det, du selv har overset efter flere timer. Det er den mest økonomiske form for kvalitetssikring, og den kræver ikke andet end en aftale om at bytte tekster.

Du bør ikke spare på kontrollen af navne, titler og citater. Det er her, fejl gør mest skade, både for din interviewperson og for din egen troværdighed. En stavefejl i et navn lyder lille, men læses som ligegyldighed.

Du bør heller ikke springe den sidste gennemlæsning over, fordi fristen nærmer sig. Hellere en kortere profil, hvor alt er kontrolleret, end en lang, hvor du håber, at ingen opdager hullerne. Planlæg tid til præsentationen fra starten, så den ikke bliver det første, der skæres væk.

• Byt tekster med en medstuderende
• Kontroller altid navne, titler og citater

Sådan planlægger du tiden til din næste profil

Regn baglæns fra din afleveringsdato. Afsæt tid til faktatjek, tid til rubrikker og billedtekster og en pause på mindst et døgn mellem skrivning og den sidste gennemlæsning. Pausen koster ingenting i kroner, men den giver dig øjne, der kan se teksten, som en læser ville.

Skriv gerne ned, hvor lang tid hver del tog, første gang du gennemfører øvelsen. Næste gang kan du vurdere, hvor meget du skal afsætte, og efter nogle profiler får du en realistisk fornemmelse af omkostningen i timer. Det er den måling, der tæller, ikke et fast tal.

Hvis du arbejder med flere profiler på én gang, så saml faktatjekket i ét sæt. Du bruger mindre tid på at skifte mellem opgaver, og du får lettere ved at se, hvilke typer fejl du selv har en tendens til at lave.