Fem fejl i interviewteknik og hvordan du undgår dem

Første fejl: du lytter efter dit næste spørgsmål

Den mest udbredte fejl hos dem, jeg underviser, er at have spørgeguiden så tæt på, at ørerne lukker sig. Du hører et svar, men tænker allerede på punkt syv. Resultatet er en samtale, hvor interviewpersonen siger noget afgørende, og du går direkte videre til næste emne, fordi det stod på arket.

Når du lytter efter det næste spørgsmål, mister du de små sidebemærkninger, som ofte bærer profilens bedste scener. En halv sætning om en gammel arbejdsplads eller en tøvende formulering kan være mere værd end tre planlagte spørgsmål. Du hører dem kun, hvis du har dit fokus på personen og ikke på papiret.

I vores øvelser sidder du over for en medstuderende og får lov at lægge guiden helt væk i de første minutter. Det føles utrygt, men du opdager hurtigt, hvor meget du faktisk husker, og hvor mange opfølgninger der opstår af sig selv.

• Læg spørgeguiden ved siden af dig, ikke foran dig
• Notér stikord, ikke hele sætninger
• Mærk dig ord, du ikke forstår, og spørg ind til dem

Anden fejl: spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej

Lukkede spørgsmål giver korte svar og lange pauser, hvor du selv må finde på noget at sige. Er du glad for dit arbejde? giver et ja og en akavet stilhed. Fortæl om en dag, hvor arbejdet føltes rigtigt, giver derimod en historie, du kan bruge.

Problemet er, at lukkede spørgsmål føles sikre. De kræver ikke meget af dig, og de er lette at skrive i en guide. Men de lægger al fortolkningen hos dig og efterlader interviewpersonen som en, der blot bekræfter dine antagelser. Det er en dårlig udgangspunkt for en retvisende profil.

Prøv at omformulere hvert lukket spørgsmål i din guide, så det begynder med hvordan, hvad eller fortæl. Bevar de lukkede spørgsmål til faktatjek, hvor du rent faktisk har brug for et klart ja eller nej, for eksempel om en årstal eller en titel.

Tredje fejl: du fylder pausen, før den har gjort sit arbejde

Stilhed i et optaget interview føles længere, end den er. Mange begynder at tale eller omformulere spørgsmålet efter to sekunder, og så er det bedste svar væk. Mennesker tænker højt, og ofte kommer det vigtigste efter en pause, hvor de har besluttet sig for at sige noget mere personligt.

Øv dig i at tælle langsomt til fem i tankerne, før du siger noget. Hold blikket venligt og pennen i ro. Hvis interviewpersonen stadig tier, kan du nikke eller sige et enkelt ord som og?, som inviterer til at fortsætte uden at styre retningen.

Pauser er også nyttige for dig selv. De giver tid til at tænke på, hvad du netop har hørt, og til at vælge en opfølgning i stedet for at hoppe videre mekanisk. I optagelsen lyder en pause af tre sekunder som ingenting, men i samtalen kan den ændre alt.

• Tæl til fem, før du bryder stilheden
• Brug korte opfordringer som og? eller hvordan så?

Fjerde fejl: du glemmer optageren og rammerne

En teknisk fejl kan ødelægge en samtale, der ikke kan gentages. Dødt batteri, fuld hukommelse eller en mikrofon, der står for langt væk, er klassikere. Tjek udstyret, før du møder personen, og lav en kort prøveoptagelse, som du lytter til med høretelefoner.

Lige så vigtigt er det at aftale rammerne klart. Fortæl, hvad samtalen skal bruges til, hvor lang tid den tager, og hvordan citater håndteres. Hvis du først taler om citatgodkendelse efter interviewet, kan der opstå misforståelser, som koster tillid og kan være svære at rette.

Notér også, at optageren ikke fjerner behovet for dine egne noter. Skriv tidspunkter ned ved vigtige udsagn, så du hurtigt kan finde dem igen. Det sparer timer ved transskriptionen og gør det lettere at tjekke, at du gengiver noget korrekt.

• Test optageren og lyt til prøven
• Aftal brug, varighed og citatpraksis i starten
• Skriv tidspunkter ned ved nøglepassager

Femte fejl: du følger ikke op på det, der overrasker dig

Opfølgning er det, der adskiller en samtale fra en oplæsning af spørgsmål. Når svaret går i en uventet retning, er det fristende at holde fast i planen. Men overraskelsen er ofte der, hvor interviewpersonen selv har noget på hjerte.

En god opfølgning er kort og konkret: Hvad mener du med det? Hvornår skete det? Kan du beskrive stedet? Den kræver ikke, at du er klog, bare at du er nysgerrig og har hørt efter. Undgå opfølgninger, der lægger ord i munden på personen, for eksempel Så du blev vel ret skuffet?

Efter interviewet kan du gennemlytte optagelsen og markere de steder, hvor du lod en åbning passere. Det er en effektiv måde at lære på, fordi du hører din egen teknik udefra og kan se et mønster fra gang til gang.

Sådan træner du det i praksis

Fejlene forsvinder ikke af at blive nævnt, men af at blive trænet. Vi anbefaler korte øveinterviews på ti minutter med en medstuderende, hvor I skiftes til at spille interviewer og person. Optag samtalen, og lyt til den bagefter med ét fokus ad gangen: først pauser, så spørgsmålstyper, så opfølgninger.

Skriv efter hver øvelse en kort notits til dig selv om, hvad der gik bedre end sidst. Små fremskridt er lettere at fastholde, når de er skrevet ned. Det hjælper også, at du får tilbagemelding fra en underviser på udvalgte optagelser, så du ikke kun vurderer dig selv.

Vær tålmodig med dig selv. Interviewteknik er et håndværk, der sidder i ørerne og i tålmodigheden, og de fleste mærker en tydelig forskel efter få uger med regelmæssig øvelse.

• Øv ti minutter ad gangen med ét fokus
• Gennemlyt optagelsen og markér missede åbninger