Fem fejl i interviewforberedelsen og hvordan du undgår dem
Jonas Kristensen gennemgår de fejl, der oftest dukker op, når du forbereder et profilinterview: for lang spørgeguide, uklare rammer og lukkede spørgsmål. Hver fejl følges af en konkret rettelse.
Fejl 1: Spørgeguiden bliver et manuskript
Den mest almindelige fejl, jeg ser hos studerende på kurset, er en spørgeguide med femogtyve færdigformulerede spørgsmål i fast rækkefølge. Når du sidder over for din interviewperson, bliver arket en tryghedsdyne. Du læser spørgsmål op, nikker, og så glemmer du at lytte efter det, personen faktisk fortæller.
En spørgeguide er et kort over terrænet, ikke en køreplan. Den skal sikre, at du har været omkring de temaer, profilen kræver, men den skal give dig plads til at forlade vejen, når der dukker noget interessant op. Skriv derfor temaer med to eller tre mulige spørgsmål under hver, og lad resten af arket være tomt.
Når du øver med en medstuderende, kan du mærke forskellen med det samme. Den, der holder fast i arket, får korte svar. Den, der tør lægge blikket fra papiret, får fortællinger. Det er netop fortællingerne, du senere bygger scener og citater af.
- Begræns guiden til fire eller fem temaer
- Skriv kun nøgleord, ikke hele sætninger
- Marker de to spørgsmål, du ikke vil undvære
Fejl 2: Rammerne bliver aldrig aftalt
Mange springer aftalen over, fordi den føles formel. Men uklare rammer er årsag til de fleste misforståelser bagefter. Hvis din interviewperson tror, samtalen er en uforpligtende snak, og du planlægger en profil på to tusind ord, opstår der skuffelse, som kunne være undgået.
Fortæl i den indledende kontakt, hvad profilen skal bruges til, hvor lang tid du har brug for, om samtalen optages, og hvornår personen kan forvente at høre fra dig igen. Aftal også, om der er emner, som personen helst vil undgå, og hvad du gør, hvis du alligevel finder dem relevante.
Det kræver ikke mere end en kort mail eller en opringning. Til gengæld får du en interviewperson, der ved, hvad hun siger ja til, og som derfor tør tale mere åbent. Aftalen er også dit bedste grundlag, hvis der senere opstår uenighed om gengivelsen af et citat.
- Formål, længde og optagelse nævnes på forhånd
- Aftal tidspunkt for tilbagemelding
- Notér aftalen skriftligt
Fejl 3: Åbne spørgsmål, der alligevel er lukkede
Du har lært, at åbne spørgsmål er gode, og skriver derfor spørgsmål som: Var det svært at skifte branche? Det ligner en åbning, men besvares med ja eller nej. Det er en lukket fejl i åben forklædning, og den sniger sig ind, fordi vi formulerer spørgsmål, mens vi allerede gætter svaret.
Prøv at begynde med hvordan, hvad eller fortæl om. Hvordan oplevede du de første uger efter skiftet? giver personen lov til at vælge sin egen indgang. Når du øver med en medstuderende, så lad vedkommende markere hvert spørgsmål, der kan besvares med ét ord.
Det betyder ikke, at lukkede spørgsmål er forbudte. De er nyttige, når du skal have en faktuel detalje bekræftet, for eksempel et årstal eller en titel. Fejlen er kun, at de fylder hele guiden og dermed styrer samtalen i retning af korte svar.
- Start med hvordan, hvad eller fortæl om
- Lad en medstuderende markere ja/nej-spørgsmål
- Gem lukkede spørgsmål til faktatjek
Fejl 4: Researchen bliver ikke omsat til spørgsmål
Du har læst alt om personen, men spørgsmålene lyder, som om du ikke har læst noget. Eller omvendt: du viser din viden så ivrigt, at interviewpersonen ender med bare at bekræfte dine påstande. Begge dele skyldes, at researchen ligger i én bunke og forberedelsen i en anden.
Gå researchen igennem med blyant, og markér tre slags ting: det, du skal have bekræftet, det, du ikke forstår, og det, du undrer dig over. Spørgsmålene fra den sidste gruppe er de bedste, fordi de viser ægte nysgerrighed. De to første klarer du med korte, præcise spørgsmål.
Husk også, at ikke alt fra researchen hører hjemme i profilen. Det er helt i orden at have læst ti ting, og kun bruge to af dem. Researchen gør dig tryg og præcis, og det mærker din interviewperson, selv når du ikke citerer en eneste kilde.
- Markér bekræft, forstå og undre dig
- Brug undren til de store spørgsmål
- Accepter, at meget research aldrig kommer i teksten
Fejl 5: Du øver for lidt og for sent
Øvelsen bliver ofte skubbet til aftenen før, hvor den reduceres til at læse spørgsmålene højt for sig selv. Det afslører intet. Først når en anden svarer, opdager du, at et spørgsmål er uklart, at overgangen mellem to temaer er brat, eller at du selv afbryder for hurtigt.
Sæt i stedet en øvelsessamtale af to gange femten minutter med en medstuderende i god tid før det rigtige interview. Byt roller, så du også mærker, hvordan det er at sidde på den anden side af bordet. Bed bagefter om konkret tilbagemelding: hvilke spørgsmål var svære at svare på, og hvornår følte du dig afbrudt?
Optag gerne øvelsen og lyt til den alene. Mange bliver overraskede over, hvor mange gange de siger ja præcis og ikke giver pausen plads. Den observation er mere værd end enhver tommelfingerregel, og den lader sig rette på ganske kort tid.
- To korte øvelsessamtaler med byttede roller
- Bed om tilbagemelding på uklare spørgsmål
- Lyt til din egen optagelse
Efterårets særlige faldgrube: for mange aftaler på samme uge
I de her uger fyldes kalenderen, og flere vælger at lægge to eller tre interviews tæt. Det går ofte galt på forberedelsen: spørgeguider bliver kopier af hinanden, og man tager spørgsmål med fra den ene samtale til den næste uden at tjekke, om de passer.
Giv hver samtale sin egen guide og sit eget research-ark, også selv om emnerne ligner hinanden. Afsæt mindst en halv time mellem interviews til at skrive noter ned, mens du stadig husker tonen. Det er her, de bedste detaljer ligger, og de forsvinder hurtigt.
Og hvis kalenderen alligevel bliver for presset, så flyt hellere en aftale end at gå uforberedt ind. En interviewperson mærker straks forskel på en journalist, der har forberedt sig, og en, der improviserer, og hun husker det, når hun skal vurdere, hvor åben hun tør være.
- Én guide pr. samtale
- En halv time til noter mellem interviews
- Flyt hellere en aftale end at gå uforberedt ind
De fem fejl hænger sammen: for stram guide, uklare rammer, lukkede spørgsmål, ubrugt research og for lidt øvelse. Du retter dem ved at gøre forberedelsen mindre rigid og mere gennemprøvet. Start med at skære din næste spørgeguide ned til temaer, aftal rammerne skriftligt, og øv med en medstuderende. Det tager en eftermiddag, og du møder din interviewperson med ro i skuldrene.
Jonas Kristensen
Underviser i interviewteknikJonas har lavet interviews til radio og aviser og træner dig i lytning og opfølgning.